Pædagogisk læreplan

Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.
  
  
• Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  
  
• Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  
  
• Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  
  
• Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  
  
• Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  
  
• Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  
  
• Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.
  
  
• Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

Hvad siger loven?

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

Hvordan gør vi?

Vi ser på børn som værende kropslige. Vi tror på, at alle børn sanser, erfarer og forstår med kroppen i langt højere grad end via ord og instruktioner. Derfor tager vi afsæt i kroppens muligheder og begrænsninger i vores læringsmiljø. Vi tror på at børn altid bestræber sig på at gøre deres bedste, så hvis vi oplever uhensigtsmæssig adfærd hos børn, bliver vi nysgerrige på hvilke færdigheder det er barnet har behov for hjælp til. Vi forsøger at indrette vores læringsmiljø ud fra et børneperspektiv og ikke et voksenperspektiv. Det vil sige, at vi er opmærksomme på om læringsmiljøet tilgodeser alle børns udviklingszoner og derfor er regler og muligheder ikke ens for alle børn, da børn ikke kan indfri de samme krav. Alle børn skal føle sig både set, men også værdsat.

Hvad siger loven?

Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe. 

Hvordan gør vi?

Som et led i dannelsen af vores børn arbejder vi med et fokus på demokrati, inddragelse og børneperspektivet. Det betyder at børnenes stemme er vigtig for os. Vi drøfter forskellig ting ved små borde når vi spiser, eller ved samlinger og vi viser med handling, at de ting børnene bidrager med er vigtigt for fællesskabet, eks planlægning af maddag og ønsker for legetøj eller specifikke aktiviteter. Derved lærer børnene, at de kan komme med deres mening og blive hørt. Vi støtter også børnene i at argumentere for deres mening og samtidig lytte til andre. Barnet skal kunne tåle at flertallet ind i mellem bestemmer. Andre gange er ting ikke til afstemning og her inddrages barnet efter udviklingsniveau og forudsætninger. På vores fritidshjem, har vi et børnepanel som personalet også kan spørge om hvad deres holdning er til forskellige ting. Børnene kan komme med ønsker til personalet. Ind i mellem laver vi børneinterview for at evaluere på om det personalet synes og oplever på børnenes vegne, også er det børnene oplever.

Hvad siger loven?

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Hvordan gør vi?

Da vores børnesyn er kropsligt, tror vi på, at kroppen og motorikken har en afgørende betydning for børns leg og legemuligheder. Det betyder, at for at understøtte legen og dens muligheder for alle børn, tager vi afsæt i vores børns motorik og kropslige forudsætninger, da det er afsættet for hvilke legemiljøer børnene har forudsætninger for at være en del af. Vi arbejder derfor systematisk med børnenes nærmeste motoriske udviklingszone for at støtte barnets muligheder i egen legetid. Vi bruger børnenes legetid til at blive klogere på børnenes færdigheder, roller og positioneringer for at få et overblik over hvilke børn der har brug for hvad. Samtidig evaluerer vi løbende på om børnenes fysiske legemiljøer kan optimeres i forhold til børnegruppen. Vi er optagede af, at legemiljøer skal kunne ændres ud fra det den givende børnegruppe har brug for. Vi har fokus på den voksnes betydning for og rolle i forhold til legen. Nogle gange skal legen støttes, nogle gange er den voksen initieret og andre gange får børnene selv lov uden indblanding

Hvad siger loven?

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Hvordan gør vi?

Børns læring i de første 6 år af deres levetid består for os i høj grad af det der kaldes soft skills. Det er blandt andet sociale kompetencer, alsidig personlig udvikling, vedholdenhed, kropslig erfaring og sprog. Alt sammen læring som går forud for den skolificerede læring som i langt højere grad bærer præg af kognitive egenskaber og formåen (hard skills). Begge dele er vigtige, men det er vigtigt for os at ”soft skills” skal være på plads før ”hard skills”. Vores samlede pædagogiske grundlag, ser ud som det gør fordi vi mener, at det giver vores børn de bedste forudsætninger for at trives, lære og udvikle sig i tiden hos os. Ligeledes mener vi, at vi på den måde bygger fundamentet for børnenes fremtid, giver dem forudsætninger for at bygge oven på den læring. Barnet lærer altid ovenpå det baret kan i forvejen. Hvis barnet har et fundament med sig der betyder, at der er arbejdet kropsligt på at barnet kan sidde stille, er socialt stimuleret, kan impulsudskyde, både træde frem og holde igen og samtidig være nysgerrig og vedholdende, så mener vi her på Slottet at barnet har de bedste forudsætninger for at begå sig fremover, både i skolen og i livet.

Hvad siger loven?

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 

Hvordan gør vi?

Vi tror på betydningsfulde relationer, det at føle sig som en del af et fællesskab har afgørende betydning for alle menneskers trivsel, udvikling og muligheder for læring. Hvor voksne mennesker i fællesskaber kan snakke, drøfte og debattere (for eksempel i en personalegruppe), så handler børnefællesskaber i langt højere grad om at gøre noget sammen. Det handler om at eksperimentere, være nysgerrig, at lege, at gøre. Fordi børn er kropslige og sanselige. Det betyder, at vi har stor opmærksomhed på, at alle børn er en del af positive børnefællesskaber i deres tid hos os. Både det store fællesskab – Slottet - stuens fællesskab, men også de små mikrofællesskaber, som nogle gange måske kun er 2-3 børn. Ingen børn må føle sig alene eller udenfor. Oplever vi et barn, der er socialt udfordret i forhold til at være en del af fællesskaberne, så bruger vi bl.a. de vokseninitierede bevægelsesaktiviteter til at gøre netop det barn interessant for de øvrige børn.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Hvordan gør vi?

Et læringsmiljø er de værdier, som vi bygger det pædagogiske arbejde på, og de tanker vi gør os, om hvad børnene skal have ud af legen, vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og spontane aktiviteter. Det betyder at vores læringsmiljø bygger på vores barnesyn. Vi vil gerne understøtte at vores børn bliver livskompetente, dvs. at de kan mestre eget liv, at de har forudsætninger for at indgå i de situationer livet bringer, også når der er modgang. Derfor skal læringsmiljøet tilbyde udfordringer i børnehøjde. Vores børn skal erfare at de selv, med eller uden voksen støtte, kan finde svar, selv kan løse problemer, selv kan igangsætte lege, selv kan tage tøj af og på og være selvhjulpne. Blandt andet derfor er voksenhjælp her = støtte og ikke at den voksne løser, giver svar eller overtager. Disse erfaringer lagres i børnenes kroppe og betyder at vores børn senere i livet kan trække på de erfaringer. Yderligere skal læringsmiljøet tilbyde kropslige muligheder, da vi tror på at børn lærer og udvikler sig med kroppen først (se afsnit om læring). Et læringsmiljø hos os er ikke statisk, da det skal tilpasse sig børnegruppen og derfor justeres når der kommer nye børn til. Læringsmiljøet kan ligeledes variere hen over en dag, alt efter hvad børnegruppen efterspørger eller hvad vi vurderer, der er behov for.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

Hvordan gør vi?

Vi er optagede af, at vores forældresamarbejde løbende udvikles til et godt og konstruktivt samarbejde. Vi har som fagpersonale noget pædagogfaglig viden, som danner rammen for samarbejdet, og som vi videregiver til forældrene. Vi vil altid gerne invitere forældrene ind i det rum omkring deres eget barn og dets trivsel, udvikling og læring. Vi har stor respekt for at det er forældrenes barn, derfor er forældrenes bud på hvad der godt for deres barn og hvordan de ser deres barn skal støttes /udvikles meget vigtigt i forhold til vores samarbejde og synet på barnet. Det betyder, at vi prioriterer en god indkøring af barnet i institutionen i tæt dialog med forældrene. Det betyder at vi indbyder til forældresamtaler inden for det første halve år efter børnene er begyndt på Slottet og ligeledes hvert år i de forskellige grupper. På disse møder er omdrejningspunktet jeres barns trivsel, udvikling og læring. Som forældre kan man til enhver tid ønske en forældresamtale ud over dem vi har planlagt. Børnene kommer i første række, så vi har ikke tid til længere dialog ved aflevering og afhentning, men vigtige informationer om jeres børn både fra jer og os prioritere vi selvfølgelig. Vi stiller krav til forældrene i samarbejdet omkring deres barn som en del af et fællesskab. Det gør vi fordi forældrene er vores nærmeste samarbejdspartnere og en vigtig ressource i den daglige praksis. Vi har en forventning om at forældre bakker op om fællesskabet, ved legeaftaler, ved fødselsdagsarrangementer, ved at tale godt om alle kammerater og institutionen sammen med barnet derhjemme. Ved at henvende sig direkte til personale eller ledelse ved undren i stedet for at tale gennem barnet. På den måde undgår barnet at stå i en loyalitetskonflikt. I kan forvente nærværende voksne, åbenhed, imødekommenhed og at jeres barn, hver dag vil være en del af et aktivt, legende og stimulerende fællesskab.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Hvordan gør vi?

For os betyder det at være i en udsat position både de ”øjebliks” bestemte livsbegivenheder, som skilsmisse, dødsfald osv., men også de børn som kan opleve udsathed måske pga. familieforhold, opvækstforhold, i boende vanskeligheder osv. Når vi arbejder med udsathed dækker vores kropslige tilgang over et behov for at komme i kontakt med barnets nervesystem for at barnet kan opleve ro, tryghed, tillid, en sikker base, måske endda at vores dagtilbud er et frirum i forhold til udsatheden. Der arbejdes pædagogisk på at sikre at alle børn tilbydes et lege og læringsmiljø, der tilpasser sig børnene og deres forudsætninger. Dette blandt andet ud fra en faglig opmærksomhed på, at børn skal mødes kropsligt mere end verbalt. Med en faglig viden og tilgang til hvad barnets hjerne er moden til at kunne håndtere. Vi bruger ”forskellighed” som fagligt opmærksomhedspunkt også sammen med børnene mere end ”udsathed”, da vi mener at udsathed kan pege på, at det er barnet der har et problem, mere end at et problem kan opstå i læringsmiljøet fordi barnet ikke har forudsætninger for at honorere de krav der stilles. Det vil sige, at det for os altid er læringsmiljøet der må tilpasse sig barnet. Forskellighed derimod peger på os alle sammen. Vi er alle forskellige og det kan vi bruge pædagogisk sammen med børnene. Børnene imødegås forskelligt, der er forskellige regler ud fra hvad barnet kan, der stilles forskellige krav osv.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Hvordan gør vi?

Vi arbejder meget konkret med sammenhæng til børnehaveklassen (0.klasse) via Kommunens brobygningskanon der består af 3 temaforløb: Min Fantastiske Krop, Villads Fra Valby og Krible Krable, det samme gør 0. klasse, så der sker en genkendelighed i skolen når barnet starter der. Vi mener det er vigtigt at vi arbejder på at give vores børn lyst til at lære. Det betyder som nævnt under afsnittet ”Børnefællesskaber” at vi støtter børns nysgerrighed, evne til at undersøge, gøre, røre, eksperimentere. Hvad sker der hvis? Vi har en åben tilgang til at prøve noget af og er nysgerrige og undersøgende sammen med børnene. Vi har et rigtig godt samarbejde med Hashøj skolen og en lang og god tradition for brobygningsarbejdet. Eksempelvis har vi ved skolestart, en pædagog med fra Bussen fast i børnehaveklassen i op til 14 dage – Dette for at gøre overgangen fra børnehave til skole så optimal som mulig. Børnene bruger meget energi på at starte i skole, derfor er vores erfaring, at de er mere trygge, når der er en kendt voksen i opstarten.

Hvad siger loven?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

Hvad gør vi?

I Slotsbjergby Daginstitution er der en lang tradition for at samarbejde med lokalområdet. Vi har to lokalråd Hashøj Nordvest og Slotsbjergby Landsbyråd. Vi ser dem som aktive samarbejdspartnere, mange af dem er med i henholdsvis Slottets forældrebestyrelse eller skolebestyrelsen på hashøjskolen. Vi bliver inviteret til generalforsamlinger. Som institution deltager vi aktivt, i de ting, der sættes i gang i lokalområdet også selvom det ikke foregår på Slottet. Vores nye institution Livshuset, favner, Slotsbjergby daginstitution, Hashøjskolen, en lille filial af Slagelse bibliotekerne og dele af PUI, er et borgerdrevet projekt. Livshuset skal kunne anvendes af borgerne, når institutionerne er lukket. Andre lokale samarbejdspartnere, som indgår i samarbejdet med etablering af læringsmiljøer er: Hashøjskolen, Gerlev Idrætshøjskole, 4H, Præsterne, Hashøj IF

Hvad siger loven?

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Hvad gør vi?

Da vi er en bevægelsesinstitution, ønsker vi at vores rammer skal indbyde til fordybelse, sansning og bevægelse i et stimulerende børnemiljø. Vi er opmærksomme på at også vores udsmykning på vægge, skal have et pædagogisk sigte – det må ikke være tilfældigt. Det skal være tilpasset den enkelte børnegruppe og doseret, så den ikke appellere til overstimulering. Vi tilrettelægger altid aktiviteterne efter børnenes alder og deres nærmeste udviklingszone, idet vi er aldersopdelt. Vi ser og anerkender både det store fællesskab og de små betydningsfulde fællesskaber – og tilrettelægger vores praksis, så der er plads til begge dele. I de pædagogiske aktiviteter prioriterer vi oftest små differentierede grupper. Vi er oprigtige og tydelige i de signaler vi udsender og vi søger medinddragelse og medbestemmelse, hvor det giver mening for det enkelte barn og fællesskabet ud fra vores vurderinger.

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

Hvad siger loven?

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Læringsmiljø fra 0-2 år

Vi er opmærksomme og griber små tegn fra barnet, både verbalt og nonverbalt, som åbning for kommunikation. Vi bekræfter barnet i egne ønsker. Eks Hvis det lille barnet kigger på en kop – siger vi ”du vil gerne have noget at drikke”. Vi synger sange med børnenes navne og benævner kropsdele når vi synger og bevæger os for at styrke børnenes selvopfattelse. Vi tror på at en høj grad af selvhjulpenhed, giver selvstændighed – derfor øver vi sammen med børnene, i at tage tøj af og på, toiletbesøg og spise selv.

Læringsmiljø fra 3 – 6 år

Vi overleverer fra vuggestuen for at følge børnenes niveau og skabe mulighed for den differentiering som er nødvendig for at alle børn trives. Børnene støttes i selvhjulpenhed og inddrages i perioder i praktiske opgaver som oprydning, fejning osv. for at styrke ansvarlighed og selvstændighed. Ligeledes inddrages børn i beslutningsprocesser, hvor det er relevant, som en naturlig del og en læring i demokratiske processer. Vi tillægger bevægelse og styrkelse af sanser stor værdi i forhold til personlig udvikling. Hvad kan jeg med min krop? Kan min krop være vild – og kan den være stille? Hvordan har jeg det når jeg er ked, sur, glad? Hvordan er jeg en god kammerat? Vi tror på børnene og deres evne til at flytte grænser og udvikle sig, når de får de rette vilkår igennem forskellige aktiviteter.

Hvad siger loven?

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Læringsmiljø 0-2 år

Vi er sammen med børnene og støtter deres nysgerrighed og opmærksomhed på hinanden. Det er de voksnes ansvar at skabe miljøer, hvor det enkelte barn har lyst til at udforske. Vi lader børnene finde veje til et fællesskab, ved at understøtte deres spæde initiativer til leg. Hvad kan du, hvad kan jeg og hvad kan vi? Eks jeg kan se at Lise danser, mon også Hans og Jens vil være med – skal vi danse sammen? På den måde sætter vi dels ord på handlingen, vi anerkender barnets initiativ og opfordrer til et fællesskab med de andre børn. Vi laver ofte tumlebaner og balancebaner for at give børnene en opfattelse af deres egen krop. Det er godt at kunne mærke sig selv og vide hvad man kan for at kunne aflæse de andre børn. Hvordan mon skal jeg afstemme mine kræfter når vi tumler, så vi begge synes det er sjovt og der er ikke er nogen der bliver kede af det? Det er svært, men når man lære at mærke andre mennesker og forstå deres følelser er man også i gang med at udvikle empati. Vi er opmærksomme på at skabe mindre grupper, så det ikke bliver uoverskueligt for det enkelte barn.

Læringsmiljø 3-6 år

Vi overleverer fra vuggestuen for at følge børnenes niveau og skabe mulighed for den differentiering som er nødvendig for at alle børn trives. Vi bruger vores læringsmiljøer – legen, bevægelse til at skabe relationer på tværs af aldersgrupper. Vores bus bruges flittigt til at give alle børnehavebørn, men i særdeleshed busgruppen nogle fælles sociale oplevelser, som kan danne baggrund for fælles snakke og samhørighed. Vi bruger legen og læringsmiljøet til at skabe relationer. Vi er opmærksomme på at alle er en del af et fællesskab både mikro og makro fællesskaber – vi bruger fri for mobberi til at understøtte disse processer, eks børnene kigger på kortene i materialet og sætter 13 ord på hvor man har det bedst om det er den der er udenfor på billedet eller den som er sammen med sine kammerater. Vi taler om at det er ok at være alene engang imellem, hvis man selv vælger det. Vi går foran som rollemodeller i leg og aktiviteter. Vi forsøger at finde en balance imellem vores rolle som inspirator og børnenes frie fantasi.

Hvad siger loven?

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Læringsmiljø 0-2 år

Vi samles dagligt til formiddagsmad, hvor vi synger sange, leger med ord. Vi fokuserer på genkendelighed i sange og rim – Vi sætter ord på det vi laver med børnene. Vi er opmærksomme på børnenes kommunikation, den nonverbale – et løftet blik, pegen eller skift i ansigtsudtryk er børnenes spæde start på kommunikation. Vi sætter ord på når f.eks. barnet kigger på mælken i køleskabet, siger vi ”Du vil gerne have mælken”. Vi laver mange mundmotoriske lege blandt andet puster vi ofte bobler i mælk med sugerør eller puster til vatkugler, vi drikker med og uden sugerør. Vi bruger kroppen så meget som muligt i dagligdagen, netop fordi vi tror på at børn, sanser og erfarer med kroppen, bruger vi også kroppen og bevægelsen til at sætte fokus på den sproglige udvikling.

Læringsmiljø 3-6 år

Vi tager afsæt i overlevering fra vuggestuen. Vi er opmærksomme på at børnenes sproglige udvikling er forskellig og differentiere i vores forventninger til børnene i de samtaler og aktiviteter vi vælger. Vi arbejder med rim og remser, med faktesange og læseleg, dels for at styrke børnenes sprogforståelse, men i lige så høj grad deres evne og lyst til at fortælle, forstå, fordybe og koncentrere sig. Vi holder samlinger på forskellige planer alt efter om det er 3-årige eller de børn, der er på vej i skole. Vi holder ikke samling for samlingens skyld, men for børnenes skyldt, så hvis de ikke er optaget af det, stiller det krav til vores faglighed. Vi tager ønsker og opfordringer fra børnene alvorligt. Vi taler meget sammen om det der foregår og sætter ord på alt.

Hvad siger loven?

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Alle børn skal have mulighed for bevægelse og opleve glæden ved sin krop. Da vi er en bevægelsesbørnehave er dette tema, vores overtema. Krop sanser og bevægelse er indgangen til alt hvad vi laver. Vi tror på at børn oplever og lærer med kroppen først.

• Børn er kropslige og erfarer gennem krop og sanser.
• Vi ønsker at alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og være i bevægelse enten i uhindret leg eller ved tilrettelagte og strukturerede aktiviteter.
• Bevægelseslege styrker det enkelte barns fællesskabsfølelse.
• Det er vigtigt, at børn erfarer forskellige former for kropslig nærhed og at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner og grænser.
• Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på.
• Børns evne til at lære forbedres ved fysisk aktivitet.
• Børn med alsidige motoriske færdigheder, har ofte styrket selvværd og dermed ressourcer og evner at indgå i sociale sammenhænge.
• Barnet lærer, hvad der er godt for dem selv og for kroppens trivsel
• Barnet får kendskab til og erfaring med, hvordan kroppen fungerer.
• Barnet lærer hvor grænserne går for, hvad der er acceptabelt i det offentlige rum.

0-2 årige

Skal mærke verden og vi skal hjælpe dem. Vi er opmærksomme på det enkelte barns motoriske udviklingstrin og tilrettelægger aktiviteter enter i den store gruppe eller i mindre grupper alt efter hvad aktiviteten går ud på. Vi sørger for at hver dag består af forskellige former for bevægelse. Vi har god plads til motoriske udfordringer og motorikbaner både inde og ude. Grovmotorikken bliver på den måde udfordret hver dag. Finmotorikken styrkes gennem spil, og selvhjulpenhed, f.eks. 16 i form af selv at hælde mælk eller vand op, selv at tage tøj på. Vi bruger sanserne, når vi gynger i vores hængekøjer, når vi går på forskelligt underlag på vores sansebane, når vi går på bare tæer, høre musikken, eller fuglene på legepladsen, når vi fodrer eller kæler med vores store Afrikanske snegle.

3-6 årige

Vi er opmærksomme på overlevering fra vuggestuen og tilrettelægger aktiviteter ud fra dette. Vi skaber også her forskellige former for bevægelse hver dag både grov og finmotorisk. Vi ønsker så få regler som muligt f.eks. På Slottet må man gerne sidde på bordene, hvis bare der ikke er nogen der spiser samtidig. Vi er opmærksomme på at en stille krop også er en aktiv krop. Det kræver motorisk bevidsthed at kunne sidde stille, at kunne sidde på en stol og vi ved at børnene mestre det forskelligt, derfor er vi opmærksomme på at differentiere og arbejde i mindre grupper. Vi øver koncentration gennem spil, læseleg, Falck omsorgskursus for børn og mange andre ting. Vi ved at vi er rollemodeller og er meget bevidste om vores rolle. Vi har fokus på sund kost, vi taler med både børn og forældre om hvad der giver god energi hele dagen. Vi har en kostpolitik.

Hvad siger loven?

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

0-2 årige

Børnene skal sanse naturen, mærke græsset, pille ved regnormen, trille ned af vores bakker. Vi går ture i vores nærmiljø, hvor vi stopper op og dufter til blomsterne, vi ser på køerne på marken. Vi hopper i vandpytter og elsker at lege udenfor i regnvejr. Vi har bare tæer i sandkassen – vi mærker forskellen på vådt sand og tørt sand, vi laver mudderkager.

3-6 årige

Vi har vores egen Bus som tager til skov og strand, her har vi ofte net, spande og forstørrelsesglas fremme, så vi kan se selv de mindste ting vi fanger. De ældste børnehavebørn er afsted 4 dage om ugen. De øvrige børnehavebørn, låner bussen ind imellem. Vi finder dyr på vores legeplads eller på vores gåtur og identificerer dem enten via vores naturplakater på legepladsen, via Ipad eller vores naturbøger. Vi ser små filmklip om de dyr vi taler om, gerne på opfordring fra børnene, eks hvordan ser en stålorm ud eller en pelikan. Vi eksperimenterer med at lave græshoveder af vat, græsfrø og nylonstrømper. Det er sjovt når græsset vokser på hovedet og hovederne pludselig har ”hår”. Vi har plantekasser med eksempelvis rabarber, så laver vi rabarbergrød. Vi laver naturforløb sammen med skolen, hvor vi alle går ud og samler en masse skrald op i naturen og så taler vi om, hvad man ikke må og hvad man må smide i naturen.

Hvad siger loven?

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
   
   
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

0-2 årige

Vi benytter flittigt alle vores traditioner, til at udfolde os kreativt med børnene. Vi pynter stuerne op til jul, Vi går i kirke, vi synger julesange og klipper julepynt på børnenes præmisser og for de yngstes vedkommende er det noget med at føle på materialerne papir, glanspapir, putte glimmer på, male osv. Det samme gælder for alle andre traditioner fastelavn, halloween, påske og ikke mindst fødselsdage. En fødselsdag er helt speciel, der opleves verden helt speciel dejlig med flag, gaver og fødselsdagssang. Vi fejre børnenes fødselsdag på stuerne.

3-6 årige

Ligesom i vuggestuen gør vi meget ud af at fejre og fastholde vores traditioner. Vi klipper, klistre og pynter op. For nogle børn er det at klippe det vigtigste for andre er det selve det færdige produkt. Vi begejstres sammen med børnene og er opmærksomme på at stille kravene, alt efter hvor børnene er. Vi går i kirke, tager på ture til Trelleborg, fæstningen i Korsør, på bondegårdsbesøg og går i teateret, vi er heldige, at vi har muligheden fordi vi har en bus. Vi kan nemt komme rundt, når vi bliver inviteret. Vi er også nysgerrige på at andre børn, måske ikke har de samme traditioner, men måske har de nogle andre. Det er især spændende, når vi har nogle børn, der har andre traditioner, som kan fortælle, eller vi kan hjælpe dem med at fortælle om hvordan det er hos dem. Nogle gange har vi været heldige at få lov at smage med fra en anden kultur. Det er gerne en stor oplevelse.

Hvad siger loven?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Hver gruppe holder stuemøde hver måned. På stuemøderne planlægges de pædagogiske aktiviteter, ud fra hvad der er behov for i den givne børnegruppe. Der udvælges hver måned en særlig aktivitet som beskrives og evalueres på næste stuemøde. Der bruges et evalueringsskema som vi selv har lavet. Det er lagt ind som billede på den sidste side. Vi har nogle gange fælles temaer og andre gange er det stuevis. Vi laver ikke et årshjul, fordi vi til en hver tid vil kunne følge børnegruppen i det de bliver fanget af. Vi er opmærksomme på at børnene kommer igennem alle temaerne i de pædagogiske læreplaner, på forskellige måder gennem deres tid på Slottet. Temaerne differentieres efter børnenes alder. Arbejdet med og omkring de overordnede beskrivelser i læreplaner foregår på personalemøderne. Her gennemgår vi det skrevne for at se, hvor der skal justeres og om vi lever op til det vi siger vi gør. Det er vigtigt for os at børnenes stemme er med i det vi laver. Derfor bruger vi de stunder hvor vi er samlet, enten når vi spiser eller hvis der holdes en samling til at lytte på, hvad børnene er optagede af. Vi spørger ind til hvad de kunne tænke sig – nogle gange er der frit valg andre gange har vi nogle valgmuligheder. Det giver børnene et overblik over, hvad der er muligt. Vi dokumenterer ofte via billeder eller små filmklip på vores lukkede Facebookgruppe. Vi inviterer til forældrekaffe med små teaterstykker eller sange/sanglege. De aktiviteter der hver måned bliver evalueret og sat særlig fokus på, bliver samlet i en fælles mappe, til brug for næste gang vi skal have aktiviteten eller til inspiration for andre.